Vores gangespil er det klassiske gangespil, hvor man får stillet gangetabellens regnestykker i tilfældig rækkefølge. Først når man har svaret rigtigt på det givne gangestykke, får man stillet det næste. Under spillet er der tids- og fejltagning, og efter endt spil er det også muligt se, hvilke fejl man har begået.
Du kan lave din egen gangetabel ved at vælge, hvad det højeste tal i gangetabellen skal være. Det højeste tal, du kan vælge, er 20. Det vil sige, at du f.eks. på den ene akse kan vælge, at der skal være tal op til 10 og på den anden akse vælge, at der skal være tal op til 8. På den måde kan du selv vælge sværhedsgraden og starte med to små tal og efterhånden udfordre dig selv og måske til sidst vælge helt op til 20 på begge akser.
Der er desuden mulighed for ikke at medtage komplementære regnestykker – f.eks. er 3 x 2 komplementært til 2 x 3. Hvis du vil undgå komplementære regnestykker, skal du trykke på “mere” nederst på den side, hvor du opretter tabeller.
Gem dine resultater
De gangetabeller, du laver, bliver gemt på forsiden. Du kan finde dem ved at trykke på “start” øverst på siden. Her kan du se, hvor mange gange du har spillet de forskellige gangespil, du har oprettet. Du kan også se din rekord, og på den måde kan du udfordre dig selv i hele tiden at blive hurtigere til at regne. Du kan også udfordre dine klassekammerater eller dine forældre i, hvem der er hurtigst til at regne.